Kunsten.nu: Hun lægger aldrig fingrene imellem

Ursula Reuter Christiansen: Rose Thorn. Foto: Davy Denke og von-Bartha.

af Lisbeth Bonde
Den sovende skønhed – Tornerose – danner omdrejningspunkt for Ursula Reuter Christiansens første soloudstilling i den Københavnske filial af Galerie von Bartha, der åbnede i vinteren 2021.

Udstillingen markerer Ursula Reuter Christiansens 80 års fødselsdag, der fandt sted i april, og som von Bartha markerede med en langt større udstilling i det 1500 kvm store hovedgalleri i Basel. I det ikoniske diminutive fyrtårn i Carlsberg-byen er der snarere tale om en kammerudstilling, som kun omfatter 12 værker: Et stort, tofløjet maleri Sleeping Beauty (2018), tre mindre oliemalerier, et papirværk, fire mindre papirarbejder i mixed media foruden tre keramiske værker.

Ursula Reuter Christiansen lægger aldrig fingrene imellem, men er outspoken og ekspressiv. Hun skaber på fortvivlelse og vrede og råber mere, end hun hvisker. På den måde skiller hun sig med sin tyske baggrund ud fra de fleste danske billedkunstnere i lighed med sin yngre kollega og landsmand, billedhuggeren Christian Lemmerz.

Reuter Christiansen er en ægte feminist med rod i 1960’ernes aktivistiske og femi-kritiske venstrefløj, og som regel tager hendes værker afsæt i hendes helt personlige erfaringsunivers. Det gælder også værkerne til Rose Thorn – udstillingens titel.

Kunstneren er blevet fascineret af bygningen, der minder om et slot – fx det, som Tornerose faldt i søvn i 100 år efter at have stukket sig på tenen, indtil hun i kraft af prinsens kys bliver vakt til live igen. Men Ursula Reuter Christiansen har ekskluderet prinsen fra fortællingen. Her må Tornerose selv finde vej ud gennem tornebuskene. Hun kan selv.

Tornegrene for vinduerne

Der er sat rødmalede visnede tornegrene i vindueskarmene, som signalerer, at ‘slottet’ er lukket inde. Her står også nogle af Reuter Christiansens udaterede, keramiske værker, der refererer til naturen, herunder Den lille Rødhætte med sin kurv under armen samt et par dødstrompeter (svampe), der refererer til kunstnerens barndom og opvækst i Sydtyskland. Trods dens dystre navn, er det en fortrinlig spisesvamp. Som altid refererer Ursula til myter og eventyr sat i relation til hendes egne livserfaringer.

Især titelmaleriet Rose Thorn fra 2001 er suggestivt, farligt og stærkt ekspressivt med et kvindehoved med dramatiske hvidmalede ansigtstræk. Det bøjer sig imod de torne, der vil rive hende til blods, når hun om lidt gør sig fri. Det er et Kristusmotiv med omvendt kønsfortegn.

Det store Sleeping Beauty i to paneler (2018) er mere abstrakt-ornamenteret i stærke orange-glødende og blå farver. Her optræder et tilgroet slot, hvor stræbebuer- og søjler bøjer sig, som var de træer og grene. Af de fire ældre blæk-tegninger på papir fra begyndelsen af 1980’erne skal især fremhæves Kleiner Mensch im Gestrüpp (lille menneske i tæt buskads).

Ursula Reuter Christiansen har således arbejdet med Tornerose-motivet siden 1980’erne, og udstillingen er et fint sammendrag af denne motivkreds.

Herfra skal der lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag både til Kirsten Justesen og Ursula Reuter Christiansen, der begge er nået helskindet og mere til igennem et langt kunstnerliv, der på ingen måde har været nemt at håndtere med den modgang og modstand, der er blevet dem til del som kvindelige kunstnere.

Men de inspirerer som rollemodeller for efterfølgende generationer af kvindelige kunstnere, og de har begge bevist, at de har staying power og ikke har mistet det ringeste af deres radikalitet igennem alle deres virksomme år.

Ursula Reuter Christiansen: Rose Thorn. Von Bartha, København. Til 4 dec.