Ursula Reuter Christiansen har sat sin kunst på en aktionskjole, som Mads Nørgaard har designet op til Kvindernes Internationale Kampdag. Berlingskes kunstredaktør er taget til Møn for at tale med den dansk-tyske højdramatiske kunstner, der pludselig har fået ny succes.

»Efter Første Verdenskrig blomstrede hele marker af valmuer oven på de tusinder og atter tusinder af soldater, som blev dræbt i skyttegravskrigene. Og jeg, som arbejder med symboler og metaforer, har tænkt: ‘Wau, det er valmuer, som suger af blodet fra de faldne soldater’. Det var dét, der satte min valmue i gang i min kunst.«
Ursula Reuter Christiansen tager imod på sin gård på Møn i en kjole, som Mads Nørgaard lancerer netop på Kvindernes Internationale Kampdag.