Politiken: Feministisk hovedværk på SMK: Prøv lige at være kvinde og kunstner samtidig

KUNSTANMELDELSERMATHIAS KRYGER

Filmen ’Skarpretteren’ af Ursula Reuter Christiansen er et smerteligt poetisk værk. Men udstillingen på Statens Museum for Kunst er slap i sit tag om kunsten og bakker den ikke op i tilstrækkelig grad.

I en af de stærkeste scener i Ursula Reuter Christiansens kunstfilm ’Skarpretteren’ fra 1972 ser vi kunstneren selv sidde på en bådebro med fødderne i vandet. Hun holder et yndigt blond barn ind til sig og dypper dets tæer i vandet. 16-mm-kameraet filmer i farver fra vandsiden ind mod land. Så klippes der. Kameraet er i samme indstilling, men i stedet for den legende kvinde og barnet sidder kvinden nu i stor mørk dragt med indadvendt mine og et dystert, tungt, hvidmalet ansigt og stirrer frem for sig.
Det ærgrer mig imidlertid, at man fra museets side ikke har valgt en mere direkte forskningstung og musealt støttende behandling af ’Skarpretteren’.
’Skarpretteren’ kunne sagtens bære en udstilling med lidt mere museal vilje og med decideret forskningsmæssig dybde. Forstå mig ret, det er fantastisk, at nationalgalleriet indkøber og fremviser de feministiske hovedværker, der har manglet i samlingen.
Nu skal museet blot vise os, at man også er villig til at gribe om og understøtte dem og bære dem langt ind i kunsthistorien.

Foto: Sasha Carlson Billede fra ‘Skarpretteren’.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s